Osmosemembran i et omvendt osmose (RO) system

En osmosemembran er designet til at fjerne salte, mineraler og urenheder fra vand. Den arbejder ved at separere opløste stoffer fra vandet og reducerer TDS (Total Dissolved Solids) markant. Over tid reduceres membranens effektivitet, og følgende retningslinjer kan følges for vedligeholdelse og udskiftning:

• Udskiftningsgrænse:
  Når TDS-niveauet i det filtrerede vand overstiger 10-20% af inputvandets TDS, bør membranen udskiftes. For eksempel: hvis inputvandets TDS er 500 ppm, skal membranen skiftes, når TDS-niveauet i output overstiger 50-100 ppm.
• Specialformål:
  Til specialapplikationer som vinduesvask og laboratoriebrug, hvor ultra-rent vand kræves, bør membranen udskiftes, når TDS-værdien overstiger 10 ppm.

Mixed Bed Ionbytter

Mixed bed ionbyttere anvender resin til at fjerne både positive og negative ioner fra vandet og leverer ultra-rent vand med en TDS tæt på 0 ppm. Disse bruges ofte som et efterfilter til RO-systemer eller som en selvstændig løsning, når meget rent vand kræves.

• Udskiftningsgrænse:
  Harpiksen i en mixed bed ionbytter regenereres eller udskiftes, når TDS-niveauet i output stiger over 0-10 ppm, afhængigt af anvendelsesområdet. For vinduesvask eller bilvask uden striber bør TDS holdes tæt på 0 ppm.
• Levetid:
  Holdbarheden afhænger af vandkvaliteten (input TDS) og mængden af vand, der behandles. Forbruges harpiksen fuldstændigt, skal den regenereres eller udskiftes for at gendanne vandets renhed.
• Overvågning:
  Brug en TDS-måler til regelmæssigt at kontrollere vandkvaliteten. Når TDS stiger over de acceptable niveauer, er det tid til at regenerere eller udskifte harpiksen.

TDS og EC:

Når det kommer til vandkvalitet, er TDS (Total Dissolved Solids) og EC (Electric Conductivity eller elektrisk ledningsevne) blandt de vigtigste parametre, der måles. Begge bruges til at evaluere mængden af opløste stoffer i vandet, men de måler forskellige egenskaber og anvender forskellige metoder.

Hvad er TDS? (Total Dissolved Solids)

TDS står for den samlede mængde opløste faste stoffer i vand, målt i dele pr. million (ppm, parts per million). Disse opløste stoffer kan være mineraler, salte, metaller, ioner eller organiske forbindelser. Værdien giver et overblik over, hvor meget “ikke-vand” der er i prøven.

TDS kan måles ved hjælp af en TDS-måler, som indirekte vurderer indholdet ved at kigge på vandets elektriske ledningsevne (mere om det nedenfor). Høje TDS-tal betyder, at der er flere opløste stoffer i vandet, hvilket kan indikere forurening eller højt mineralindhold. Lav TDS betyder, at vandet er renere eller uden nævneværdige partikler/mikrostoffer.

Hvad er EC? (Elektrisk Ledningsevne)

EC måler, hvor godt vandet leder elektricitet, hvilket er direkte relateret til koncentrationen af opløste ioner i vandet. Ledningsevne måles i enheden mikroSiemens pr. centimeter (μS/cm). Jo flere ioner der er i vandet (f.eks. natrium, kalium, klorid), desto højere bliver den elektriske ledningsevne.